Arezzo-Provinsen (90 min. til Arezzo) 

th

Arezzo-provinsen, som ligger i det østlige Toscana, har en rigtig gammel historie bag sig, som starter helt tilbage i Etruskernes tid, som grundlagde både Arezzo og Cortona. Desuden har Arezzo altid været kunstens vugge: Mange kunstere blev født og har arbejdet i området, bl.a. Piero della Francesca, Giorgio Vasari, Masaccio, Luca Signorelli, Paolo Uccello og Michelangelo. Specielt i Renæssancen var Arezzo særlig aktiv, og stadig den dag i dag gemmer byen på utallige kunstskatte fra den tid.

Hele Arezzo-provinsen er rig på slotte, kirker og borge fra middelalderen.

Lige så vigtig er de religiøse seværdigheder som La Verna klostret, hvor Skt. Frances fik stigmata, og Camaldoli-klostret.

Arezzo er desuden et paradis for naturelskere. Her kan man vandre i Foreste Casentinesi National Park, bagefter kan man smage de lokale gastronomiske specialiterer.

For at præsentere og promovere al denne kunst- og naturrigdom arrangerer Arezzo-provinsen, Arezzo Handelskammer, Arezzo Turistbureau sammen med de lokale turistforeninger (Arezzo Convention Bureau, Consorzio Casentino Sviluppo, Consorzio Operatori Turistici di Cortona, Consorzio Operatori Turistici della valtiberina Toscana) en række initiativer i Europa, heriblandt Danmark. Bl.a. har Arezzo-folk mødt nogle danske rejsebureauer. Derudover kan man hente inspiration til en rejse til Arezzo-provinsen hos ENITs kontor (Den Italienske Stats Turistbureau): Brochuremateriale står til rådighed for publikum, og ENITs lokaler er blevet udsmykket med billeder fra Arezzo.

Firenze (120 min. kørsel)

images[2]

Firenze skal opleves til fods, og heldigvis er bymidten af renæssancebyen ikke større, end at det er både en overkommelig og behagelig opgave.
Listen over det, du bør se i Firenze, er lang, men smuk…
I byens centrum finder du den flottedomkirke Santa Maria del Fiore – Giottisimponerende klokketårn og Brunelleschi’s endnu mere imponerende kuppel fra 1436, som ingen endnu har gennemskuet mekanikken bag.
Vil du have motion, så tag de 463 trappetrin derop… og nyd akustikken og udsigten.
Det ottekantede dåbskapel ligger udenfor kirken, og husk at beundre “Dørene til Paradis” – de fantastisk flot udsmykkede bronzedøre af Ghiberti fra første halvdel af 1400-tallet.
Dørene blev bestilt i 1401 for at fejre, at en pestepidemi var overstået.
Dørene regnes for nogle af de første renæssance-værker i det hele taget.
Du kan tjekke din bibelhistorie – østdøren begynder for eksempel med, at Adam og Eva bliver bortvist fra Paradis…
Og indvendig er der et imponerende loft.
På hjørnet overfor dåbskapellet ligger en åben loge – La Loggia del Bigallo: Her blev efterladte børn udstillet i tre dage i 1400-tallet. Kom ingen og hentede dem, blev de sendt til byens børnehjem.
Domkirke-pladsen er byens religiøse centrum, og går man derfra ned af byens indkøbsgader (Firenze er Italiens modeby nummer 2) – Via dei Calzaiuoli (Skomagergader!) – kommer man forbi det gamle marked, der kaldes Mercato Nuovo – inden man kommer ud på Piazza delle Signoria, der var byens politiske centrum i Middelalderen.

Her var Palazzo Vecchio i middelalderen byens rådhus, og senere hovedkvarter for hertugfamilien, inden de i 1500-tallet flyttede over på den anden side af Arno-floden til det enorme Palazzo Pitti.
Palazzo Vecchio var i øvrigt også Italiens parlament, da Firenze var landets hovedstad fra 1865 til 1871.
Paladset er i dag også museum (med specielt interaktivt museum for børn), og huser samlinger af statuer og malerier, samt flotte freskoer af Ghirlandaio.
Foran Palazzo Vecchio står en kopi afMichelangelos David statue fra 1501.
Overfor paladset ligger Loggia dei Lanzi, hvor lejesoldaterne “I Lanzichenecchi” i sin tid samlede sig.
I dag er den åbne “Loggia” anvendt til at udstille nogle af Firenzes utallige kunsskatte – deriblandt Cellinis berømte Perseo statue fra 1554, hvor Perseo står med det afhuggede Medusa-hovede – og “Ratto di Sabine” – plyndringen af byen Sabine.
På Piazza della Signoria er der også etNeptun-springvand fra 1575 og en statue af Storhertug Cosimo den første fra 1595.

Verdens første museum
Verdens første museum – Uffizi Galleriet – ligger i forlængelse af Palazzo Vecchio ned mod Arno-floden.
En næsten én kilomter lang gang – Vasari Korridoren – tillod hertugfamilien og dens følge at færdes mellem deres to paladser, uden at de skulle blande sig med pøblen på gaderne.
Vasaris gang blev også bygget udenpåPonte Vecchio, der sammen med domkirkens kuppel, David-statuen, Bitticellis Forår og byens lilje er blandt de mange symboler, som Firenze er kendt for.

De andre kirker
Fransiskaner-munkenes kirke Santa Croce i gotisk stil fra 1294 ligger på den dejlige plads af samme navn.
Inde i Santa Croce findes de flotte gravkapeller for berømtheder som Galileo, som den katolske kirke ellers først i 1992 tilgav påstandene om, at jorden ikke var verdens navle, men derimod bevægede sig…
Også Michelangelo er begravet i Santa Croce, og det samme er Macchiavelli, der skrev sin bog om statsledelse – “Fyrsten” med renæssancefyrsten Lorenzo Il Magnifico fra Medici-familien som forbillede.
San Lorenzo kirken ved markedet skal også ses, selv om den beskedne og ufærdige facade snyder en til at tro, den er uinteressant.
Indvendig er San Lorenzo kirken designet af Brunelleschi mellem 1425 og 1446.
Gå en tur ud i Brunelleschis klosterhave, nyd stilheden og husk at slå et smut forbi Michelangelos trappe op til biblioteket.
“Sagrestia Nuova” (1520-34) er et andet af Michelangelos bidrag til kirken.
Bag San Lorenzo ligger Medici-prinsernes overdådige gravkapel.
Orsanmichele er endnu gotisk kirke i en renæssanceby – den ligger i Via dei Calzaiuoli – og ligner udefra ikke en kirke – kig op for at se skulpturene, der repræsenterer byens håndværkere.
San Marco på pladsen af samme navn er kirke og kloster.
Domenikanermunkenes Santa Maria Novella kirke og kloster fra 1279 er også et museum over Firenzes kunstskatte.
Bemærk, at munkene på nogle freskoer er malet som hunde – domenicane (cane = hund på italienske), og slå et smut omkring både Strozzi’ernes familiekapel og Filippo Strozzis kapel, hvor Boccaccio lader sine Decameron-fortællinger begynde under pesten i 1300-tallet.
Overfor Santa Maria Novella ligger byens togstation, som i modsætning til resten af centrum er bygget i enrationel firkantet stilunder fascismen i 1935.

Shopping foregår i gaderne mellem Domkirken og Arno-floden – Via Tornabuoni er den mest eksklusive gade – men også på det store San Lorenzo marked, der altid er åbent, mens madvare-markedet Mercato Centrale i San Lorenzo-kvarteret kun er åbent indtil kl. 14.
Men der findes også utroligt mange små special-butikker på den anden side af Arno-floden – “Oltrarno” bl.a. læder-, papir-, papmaché og andre kunsthåndværkerbutikker og værksteder.

Museerne
Et besøg i Uffizi er næsten obligatorisk (det samme er reservation af dét besøg, ellers venter en timelang kø) – men Firenze har mange andre museer – f.eks. Nationalmuseet Il Bargello, der blandt meget andet har nogle flotte statuer af billedhuggeren Cellini (1500-1571), Michelangelos Bacco og Donatellos David.
Bargello-paladset var byens rådhus fra 1255, og blev siden hovedkvarter for politiet, fængsel og det sted, man henrettede forbrydere.

“Akademiet” i Firenze var verdens første skole for kunstnere, og blev grundlagt i 1563.
Samlingerne blev fra 1784 stillet til elevernes disposition, og udgør i dag grundstammen i “Galleria dell´Accademia” i Via Ricasoli 60.

Fra 1873 har galleriet også en stor samling af værker af Michelangelo. Her er “fangerne” skulpturer, der stadig er “fangede” inde i deres marmorblokke, og som var bestemt som statuer til pave Giulio 2.

Og på Accademia står også den originale “David” statue, der er forholdsvist nyrestaureret.

Michelangelo var kun 29 år gammel, da han for bystyret i Firenze skabte den imponerende statue.

Udover David-kopien foran Palazzo Vecchio står der også en kopi af David på Piazza Michelangelo, der er byens udsigtstpunkt på bakkerne på “den anden side” af Arno-floden.

Palazzo Pitti er også museum i dag – her findes “Sølv Museum,” der udover sølvgenstande og smykker også udstiller andre smykker og glaskunst. “Galleria del Costume” viser moden hos storhertugernes hof i 1700 og 1800-tallet.
“Galleriet for moderne kunst” viser værker fra perioden 1784 til 1924, og så må én af Italiens flotteste haver “Giardino di Boboli”bag paladset heller ikke glemmes.

Haver og parker

Nye 088
Renæssance-haven åbnede for publikum i 1766.
Cypres-alléen i Boboli-haven, der fører ned til sø-anlægget, blev plantet i 1637.

Her er hække i geometriske former, “hemmelige” grotter – én skabt af Michelangelo – og tæt ved den en sjov statue af drikke-guden Bacco, der rider på en skildpadde.
Modellen til “Bacco” var hof-dværgen ved Cosimo den Førstes hof.

Udover de mange statuer overalt mellem hække, cypresser og stenbøge, og også ude i vandet i sø-anlægget, så er der også et Neptun-springvand og et amfiteater i den store have, – Og et “Kaffeehaus” fra 1776, der er åbent om sommeren.

Boboli-haven er afgjort et must, men gør dig selv den tjeneste at tage 3-4 timer ud af kalenderen, og tag på spadserertur mellem overdådige villaer og ligeså overdådig toscansk natur mellem byportenPorta Romana for enden af Via Romana langs Palazzo Pitti.
Gå ad viale Niccolo Macchiavelli og Viale Galileo op til Piazza Micheangelo med den smukkeste udsigt over hele Firenzes centrum. Og tag så trappen ned til Arno-floden og centrum efter turen.
Le Cascine er byens store park – dejlig om dagen – lidt skummel efter mørkets frembrud.
Giardini dei Simplici i Via Micheli 3 er ikke en simpel have. Ordet “simpel” henviser til, at man der dyrkede planter og urter til byens apotekere.
Haven blev grundlagt af Cosimo den Første i 1545 og har stadig sin originale struktur, selv om der i dag også er planter fra resten af verden.
Omkring haven ligger flere museer – geologisk – botanisk og mineralmuseeer.

Udstillinger
Hold øje med de skiftende udstillinger i Palazzo Strozzi, der blev påbegyndt af en rig bankmand i slutningen af 1400-tallet.

San Marino (40 min. kørsel)

San Marino er én af de gamle by-stater, der helt ekstraordinært har beholdt sin officielle status som selvstændig stat.

Republikken ligger i bakkerne vest for Rimini og nyder i dag godt af turister, der besøger indkøbscentrene og butikkerne, der er moms-fritagede.

Der kan altså spares ved at handle i San Marino.
Momsen (IVA) er normalt 20% på forbrugsgoder i Italien, og den afgift sparer man i San Marino.

Historie
Titano-bjerget, som republikken ligger på, har været beboet også i forhistorisk tid, men man siger, at San Marino blev grundlagt i år 301 af en kristen stenhugger, der var flygtet fra kejser Diocletian, der forfulgte de kristne.

Stenhuggeren hed Marinus Dalmateren, og faktisk er sten til byggeri den dag i dag San Marinos eneste naturlige råvare.

Det lille kristne samfund grundlagt af Marinus på bjerget var selvstyrende, og “parlamentet” bestod af familiernes overhoveder i et råd, der hed “Arengo.”

I den sene middelalder i 1243 blev rådet suppleret af en “Styrende kaptajn”, og indtil 1463 bestod staten faktisk kun af Titano bjerget.

I det år indgik San Marino en alliance med herren i Rimini – Sigismondo Pandolfo Malatesta.

Den alliance holdt ikke, og med Malatesta som taber forærede pave Pio II San Marino byerne Fiorentino, Montegiardino og Serravalle. Senere samme år sluttede byen Faetano sig til San Marino, og dermed er det blevet.

San Marino har kun to gange i sin historie været besat af fremmede styrker: I 1502 af Cesare Borgia i få måneder og i 1739 af kardinal Alberoni.

Nutid
I dag er San Marino mest kendt for sine momsfrie butikker og for sit Formel 1 løb den første søndag i maj hvert år.

Formel 1 Grand Prix di San Marino 
i Imola
Der køres 62 omgange – i alt 305,609 km.
Imola-banen blev konstrureret i 1950’erne i et bakket landskab.

Første Formel 1 Grand Priv var i 1980 hvor banen under stor politik blev foretrukket fremfor Monza-banen.
I 1994 omkom kørerne Ratzenberger og Senna på banen, og man foretog derfor en del ændringer af banen i 1995.